Vedtægter for ”Foreningen De Fem Halder” §1 Navn Foreningens navn er ”Foreningen De fem Halder” § 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er Viborg Kommune § 3 Foreningens formål Foreningen De Fem Halder har til formål at bevare, formidle og udbrede kendskabet til De Fem Halder samt medvirke til at skabe et mangfoldigt tilbud af oplevelser til gavn for besøgende og det omgivende samfund. Foreningen vil arbejde for sit formål med respekt for stedets ejere og interessenter. § 4 Medlemmer Som medlem af foreningen kan optages organisationer, institutioner, foreninger, virksomheder og enkelt medlemmer. Medlemmer er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og leve op til dens bestemmelser. Bestyrelsen kan beslutte at ekskludere et medlem, som handler i uoverensstemmelse med foreningens formål. § 5 Kontingent Foreningens formål søges fremmet gennem kontingenter, ved frivillige og offentlige bidrag, sponsorater, indtægtsgivende arrangementer o.l. ...