LIV PÅ HALD Området omkring Hald Hovedgård og De fem Halder er naturmæssigt, historisk og geologisk fantastisk og som skabt til forskelligartede aktiviteter året rundt. Til daglig færdes der rigtig mange mennesker i området; lokale, turister, børn og voksne. Foreningen De fem Halder er stiftet i 2010 og har siden da fungeret som bindeled mellem alle, der bruger stedet. Støtte til aktiviteter Vil du eller din forening være med til at skabe mere liv i området? Har du en god idé, som vi kan støtte økonomisk eller praktisk? Så skriv til foreningen på foreningendefemhalder@gmail.com. Foreningen støtter offentlige aktiviteter og arrangementer indenfor følgende temaer: KULTURLIV & UDELIV Eksempler på UDELIV: Naturture, fugleture, guidede vandreture, mad på bål, plantefarvning Eksempler på KULTURLIV: Koncerter, oplæsninger, foredrag, dans, teater, historiske vandringer Hvem kan søge? Der er ingen særlige krav til ansøger, men vi modtager gerne ansøgninger, der henvend...
Midsommer på Hald Med korsang, fællessange og midsommerfortælling, mødes vi lørdag d. 21. juni kl. 19.30 ved Valdemars Skanse mellem parken ved Hald Hovedgaard og Hald Slot/Ruin. Midt i det grønne og med udsigt over Hald Sø får vi historien om Hald Spillene, der startede i 1975, fortalt af Henning Pedersen. Koret Vocalia underholder bagefter med korsang og byder op til fælles sange. Vi slutter aftenen med fakkeltog (hvis vejret tillader det) og afsluttende bål ved Naturskolen. Foreningen De fem Halder byder alle velkomne - medbring selv tæpper og udflugtskurv med aftenkaffe eller kølig rosevin.